KUN 8 ÅR OG MÅSKE SENERE EKAMENSANGST!

Forleden talte jeg med en kollega, der fortalte at hendes 8-årige søn ikke havde lyst til at komme i skole, fordi de skulle have test i matematik.
Ønsker vi det for vores børn?
Det klare svar må være – NEJ. Det kan ikke være rigtigt at vores børn allerede som 8-årige, begynder at frygte for præstationen. De skal gå i skole, hygge sig, lege med klassekammeraterne og lære gennem leg.
Ligger det også i opdragelsen? JA, det gør det. Som forældre er vi meget fokuserede på at ”være perfekte” når vi bevidst eller ubevidst sammenligner os med naboer, venner osv. Det overfører vi ubevidst til vores børn, og det at blive ”mål og vejet” bliver derfor ubehageligt, da følelsen af ikke at være god nok, hurtigt opstår.
Derfor kære forælder, hvis du oplever dette hos dine børn, så fortæl dem at du elsker <3 dem UANSET HVAD. Hjælp dem med at fjerne presset, og fortæl dem at det bare er en måling af et fag – ikke af dem.
Læring kommer i forskellige tempi, når dit barn er klar til det. Jeg har mødt mange unge mennesker, der startede med at lære sent. De fandt vejen og har succes som socialrådgiver, indenfor B2B og andre igen læser nu på universitetet.
