Forleden var jeg censor i Dansk på EUX, her mødte jeg mange dygtige unge mennesker, men især to piger skilte sig ud. De fik begge 12 for deres præstation, men efter at have fået karakteren, sagde de til deres underviser ”Der kan du se, du har givet mig en for lav årskarakter!”
Jeg spurgte pigerne ind til deres mundtlige deltagelse i timerne, og begge indrømmede, at de ikke sagde så meget, da de var bange for at blive til grin, hvis de sagde noget forkert.
Det er et billede, vi undervisere ofte møder i undervisningen, hvorfor der er rigtig god grund til at gøre noget ved det. På samme måde som eksamensangst, kan denne frygt også fjernes, så den unge kan genoptræne sine evner til at ”sige noget i timerne” og dermed få den årskarakter han/hun fortjener.
Det er en alarmerende tendens, der desværre fortsætter med at trives i uddannelsessystemet: unge, der ikke får den karakter, de fortjener, fordi de er bange for at deltage aktivt i klasseundervisningen. Denne frygt for at sige noget i timerne kan have dybtgående konsekvenser, ikke kun for den enkelte elevs faglige resultater, men også for deres selvværd og tro på deres egne evner.
Når unge afholder sig fra at bidrage i klasselokalet, går værdifuld interaktion og læring tabt. De kan sidde med vigtige tanker og idéer, som kunne have beriget både deres egen forståelse og deres klassekammeraters. Men desværre kan frygt for at blive dømt, latterliggjort eller afvist af læreren eller deres jævnaldrende bremse deres vilje til at deltage aktivt.
Det er afgørende, at uddannelsessystemet skaber et trygt og støttende miljø, hvor unge opfordres til at udtrykke sig frit og deltage i diskussioner uden frygt for negative konsekvenser. Lærere og skoleledere har en vigtig rolle at spille i denne proces. Ved at opmuntre til åben dialog, respektere forskellige perspektiver og skabe en kultur, hvor fejl og læring går hånd i hånd, kan de hjælpe med at skabe et miljø, hvor unge føler sig trygge ved at udtrykke sig.
Men på trods af, at vi som skole bruger rigtigt meget energi på at skabe det trygge klasserum, er det ikke nok. De unge har for mange dårlige oplevelser med i ”bagagen”, hvorfor det er nødvendigt også at løse udfordringen ”internt” hos den unge.